Opskrifter
VANILJEKRANSE
Skøn forening af vanilje, sukker og smør
Alle familier har hver sine traditioner, når det kommer til julens småkager.
En af vores favoritterne er vaniljekranse, som er en vaskeægte klassiker i de danske kagedåser.
Den skønne forening af vanilje, sukker og smør samt det sprøde fra bagningen
er for de fleste smagen af jul. Vaniljekranse bringer minderne tilbage til barndommen,
og kombinationen af både gode minder og velsmag, er alt,
hvad der skal til for en herlig jul med familien.
VANILJEKRANSE
Holdbarhed 2 uger
Kan fryses Ja
Antal ca. 40 stk
Ingredienser
1 vaniljestang af god kvalitet
200 g. smør stuetempereret
175 g. rørsukker af god kvalitet
1 æg gerne friland
225 g. hvedemel hvis du anvender kødhakker til at forme kransene brug da 250 g. hvedemel
75 g. mandler som blendes til mandelmel
Udstyr
Noget til at blende mandelmel
– vi anbefaler en foodprocessor,alternativt kan mandelmel købes færdiglavet
Sprøjtepose
Fremgangsmåde
Mandelmel – Den besværlige version
- Tag 75 g mandler, hæld kogende vand over og smut dem, bag dem let i ovnen, tør dem helt og blend dem
Vaniljekranse
- Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud.
- Mas vaniljekornene med lidt af sukker, så vaniljekornene skiller sig ad.
- Bland sukker, vaniljesukker, smør og æg sammen.
- Tilsæt mandelmel og rør rundt.
- Tilsæt til sidst hvedemel og rør godt sammen.
- Hæld dejen på sprøjtepose med stjernetyl.
- Sprøjt kranse på en bageplade med bagepapir i en størrelse du finder passende.
- Bag dine vaniljekranse i ovnen ved 200 grader i 11-12 minutter. Vaniljekransene er færdige når de er let gyldne på toppen.
- Lad vaniljekransene afkøle helt, det er her de bliver lækre og sprøde.
- Opbevares i en kagedåse eller anden tætsluttende beholder.