JESPER BJØRN CHRISTIANSEN

Jesper Bjørn Christiansen - CEO og grundlægger af GreenGate

vores filosofi

I en kompleks verden, hvor de fleste af os føler, at vi har mindre og mindre tid til at nå det hele, er vores mål at sænke farten og give de små, nære øjeblikke i hverdagen mere værdi og mening. Alle vores produkter er baseret på denne filosofi, og denne filosofi er grundstenen i hele vores produktion.

designprocessen

 Det første frø til alle GreenGates mønstre og designs stammer fra et helt unikt, antikt arkiv med franske håndmalede tekstilmønstre fra det 19. århundrede.

Når vores designere skal udvikle en ny kollektion, gennemgår de først arkiverne omhyggeligt og håndplukker de mønstre, der passer til den kommende sæsons trends. Herefter begynder processen med at modificere og videreudvikle de udvalgte mønstre, samt give dem nye farvetoner, der afspejler GreenGates nordiske rødder.

vores hjem

Den smukke gamle herskabsvilla fra begyndelsen af det 20. århundrede danner nogle helt unikke, varme rammer, som gør GreenGate til en helt speciel arbejdsplads. Der er ingen tvivl om, at dette er vores andet hjem.

Med en eventyrlig placering ved foden af Eremitageslottet lige ned til Øresund, deler Taarbæklund de fabelagtige omgivelser med store flokke af kronvildt og gamle, flotte egetræer. I disse omgivelser udtænkes, skabes og ser alle GreenGates kollektioner dagens lys for første gang.