Opskrifter
RØDBEDE SQUASH CARPACCIO
Rødbede carpaccio er den perfekte sommerforret, der er hurtig at tilberede med squash, rødbeder, ristede valnødder, rucola og mozzarella. Top salaten med en lækker valnøddedressing. En super frisk salat som du kan nyde hele sommeren.
Ikke alene har rødbeder en fantastisk smag, de er også utroligt sunde og fulde af vitaminer, mineraler, kalium og især folinsyre.
Ingredienser
- ½ squash
- 1 stor rødbede
- 50 g mozzarella
- 20g valnødder
Dressing:
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk valnøddeolie
- 1 spsk citronsaft
- 1 tsk honning
- ½ tsk grov sennep
- ½ tsk salt
- 1 knivspids peber
Fremgangsmåde
- Bland alle ingredienserne til dressingen i en skål og smag til.
- Skræl rødbeden
- Skær squashen og rødbeden i meget tynde skiver ved brug af en grønsagsskærer.
- Skyl rucola. Hak valnødder og rist dem på en pande uden olie.
- Anret de skårne grøntsager på skift med rucolaen.
- Kom til sidst dressing, mozzarella og de ristede valnødder ovenpå.