Opskrifter
CHARLOTTEKAGE MED BLÅBAR OG CITRONYOGHUT-CREME
Bærsæsonen nærmer sig med hastige skridt. De små sunde lækkerier er gode til at lave syltetøj eller som en delikat topping på din morgenmad, derudover er de også en skøn inspirationskilde til kage- og tærteopskrifter.
Denne opskrift imponerer ikke kun med sin fantastiske smag, men også med sin elegante form. Charlottekagen er en klassiker fra det engelske hof, hvor en sød creme er gemt under et lag af søde kiks eller brødskiver. Der er utallige variationer af Charlottekagen, grundlaget for vores version er en lækker blåbærs roulade, der er overtrukket med yoghurt og citroncreme for en himmelsk frisk smag.
God fornøjelse🤍
Ingredienser
Til rouladen:
- 4 økologiske æg
- 120 g rørsukker
- ¼ tsk vanilje, stødt
- 5 spsk danskvand
- 140 g speltmel (lyst)
- 1 tsk vinstens bagepulver
- 1 knivspids salt
- 5-6 spsk blåbærsyltetøj
Til fyldet:
- 350 g cremet yoghurt naturel
- 250 g flødeskum
- 1 økologisk citron, saft og skal
- 50 g rørsukker
- 1 knivspids vanilje, stødt
- 5 plader økologisk husblas
- Friske blåbær
Fremgangsmåde
- Dæk en bageplade med bagepapir og forvarm ovnen til 200°C varmluft.
- Til rouladen: pisk de hele æg i røremaskinen med sukker og vanilje, indtil massen er luftig (ca. 5 minutter). Pisk samtidig danskvand i.
- Bland mel, bagepulver og salt. Rør/fold forsigtigt melblandingen i æggeblandingen. Rør ikke for meget.
- Fordel blandingen i et jævnt lag på bagepladen. Bag i ovnen i 11-12 minutter, indtil den er gyldenbrun.
- Drys et nyt lag bagepapir med fint rørsukker og vend den bagte kage over på det.
- Tag et lille viskestykke og gør det meget vådt. Dup derefter forsigtigt det varme bagepapir med det fugtige klæde, til det er vådt og blødt. Nu kan du nemt fjerne bagepapiret fra kagen.
- Fordel blåbærsyltetøjet over kagen og rul den forsigtigt. Lad den stå og køle af.
- Til cremen, pisk fløden til den bliver til fast. Mix yoghurt, sukker, citronskal og saft. Læg husblassen i koldt vand i 3-4 minutter, vrid vandet ud og varm det i 1-2 spsk citronsaft i en gryde, indtil deter helt opløst. Tilføj 3 spsk yoghurt til gryden med husblassen og rør rundt. Tilføj husblasmassen til resten af yoghurten og rør sammen. Rør til sidst flødeskummen i yoghurtblandingen. Bland forsigtigt 200g friske blåbær i.
- Dæk en rund skål (ca. 15 cm. – med en form som en kuppel) med husholdningsfilm.
- Skær rullen i ca. 13-15 skiver. Tildæk skålen med de skårede skiver af rullen (gem 3-4 stykker). Fyld den med yoghurtcremen. Tilføj de sidste skiver.
- Placer skålen med kagen i køleskabet i 5-6 timer (gerne natten over).
- Vend forsigtigt skålen over på et kagefad og fjern husholdningsfilmen. Hvis du vil, kan du dekorere kagen med friske bær og blomster.