Opskrifter
CITRONSNITTER MED KOKOS
Nemme, himmelske og helt uden sukker
Efter en december med dejlig julemad og julegodter,
kan det være svært at vende tilbage til en hverdag med mere motion og sundere kost.
Men måske behøver du ikke at vinke helt farvel til de søde sager. Denne himmelske opskrift på citronsnitter med kokos er nemlig lavet uden raffineret sukker og tilfredsstiller enhver sød tand uden at give dårlig samvittighed.
De er sødet med ahorn- og daddelsirup. Vi elsker den skønne og forfriskende kombination af det sure og det søde. Snitterne er nem og hurtig at lave og smager bedst frisk ud af ovnen. Server den sammen med en varm kop te eller varm chokolade.
SERVER SNITTERNE PÅ MOZY STEL
CITRONSNITTER MED KOKOS
Holdbarhed 2 dage
Kan fryses Nej
Antal 12-14 stk
Ingredienser
180 g kokosolie
50 ml ahornsirup eller daddelsirup
200 g kokosflager
100 g finthakket mandler
1 knivspids salt
2 økologiske æggehvider
1 knivspids vaniljepulver
Fyld
3 økologiske æg
2 økologiske æggeblommer
120 ml ahornsirup
120 ml friskpresset citronsaft
Skal fra 1 økologisk citron
50 g finthakket mandler
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 170 grader.
-
Smelt kokosolien og bland det godt sammen med de resterende ingredienser i en skål.
-
Beklæd en bradepande med bagepapir og fordel blandingen herpå. Tryk dejen fast og jævnt med hænderne.
-
Bag i ovn i 15 minutter.
-
Lav imens citronfyldet. Bland æg, æggeblommer og ahornsirup sammen. Rør til blandingen bliver skummende.
-
Tilsæt citronsaft, citronskal og de finthakket mandler. Fordel fyldet på kokosbunden og bag yderligere 15 minutter i ovnen.
-
Afkøl og skær forsigtigt med en fugtig kniv.