Afternoon Tea Sandwich

Opskrifter

AFTERNOON TEA SANDWICHES

 

Når du rejser rundt i England, er der en ting, du umuligt kan gå glip af: den britiske Afternoon Tea. Afternoon Tea er et britisk ritual, der kan dateres tilbage til ca. 1840. Måltidet inkluderer normalt 3 retter, der bliver serveret sidst på eftermiddagen. Første ret består af små sandwich, efterfulgt af scones med clotted cream og marmelade og til sidst et fad med små forskellige kager.

 



Sandwich med agurk og flødeost


Ingredienser

  • 100g flødeost
  • En håndfuld frisk mynte
  • 3-4 skiver hvidt brød
  • ½ agurk


Fremgangsmåde

Bland flødeost med mynte samt salt og peber efter behov. Smør på brødet. Skær agurken I tynde skiver, læg dem på det smurte brød og tilsæt en ekstra skive brød på toppen. Skær i små rektangulære stykker og skær eventuelt skorperne af.


Sandwich med laks og flødeost


Ingredienser

  • 100g flødeost
  • Et par skiver røget laks
  • En håndfuld dild
  • 3-4 skiver hvidt brød


Fremgangsmåde

Bland flødeost med dild og smør det på brødet. Læg laks og en ekstra skive brød ovenpå. Skær i rektangulære skiver og skær eventuelt skorperne af.


Sandwich med æg og karse


Ingredienser

  • 3 hårdkogte æg (pillede og skåret i store stykker)
  • 1 tsk sennep
  • 1-2 tsk mayonnaise
  • 3-4 skiver hvidt brød
  • Karse


Fremgangsmåde

Bland æg, mayonnaise og sennep i en skål. Tilsæt salt og peber efter behov. Spred blanding ud på brødet og top med karse. Put et ekstra stykke brød ovenpå, skær i rektangulære skiver og skær eventuelt skorperne af.




Efterlad en kommentar

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.