ferskner iste

Opskrifter

FERSKNER ISTE

 

På varme sommerdage er der intet bedre end et glas kold iste. Det er både forfriskende og smager skønt! Denne sommerdrik kan let forberedes og sødes helt efter din egen præference – og smagsvariationerne er uendelige. Sort te og frugtte bruges normalt som base, dog er det blevet mere og mere populært med mere eksotiske tevarianter som matcha og chai. Der findes også mange forskellige muligheder for at søde teen, såsom honning, sukker, sirup eller sødemiddel. Du kan tilføje endnu mere smag ved at tilføje urter, frugt, juice eller krydderi.

 




Ingredienser

  • 1L vand
  • 4 teposer med sort te
  • 100 g sukker
  • 5 ferskner
  • 1 citron
  • 10 mynteblade


Fremgangsmåde

Kog 800ml vand og bryg teposerne i vandet i ca. 3 minutter. Lad teen køle af.

Kog 200ml vand i en separat gryde med sukker. Vask, skræl og tag stenene ud af fersknerne og skær dem i tern. Kog ferskenternene i sukkervandet ved lav varme i ca. 5 minutter. Tag gryden af varmen og lad dem trække smag i yderligere 45 minutter.

Bland ferskensaften inkl. ferskenternene med den sorte te. Sæt det på køl i minimum 4 timer indtil teen er helt kold.  

Inden servering: Vask citronen og skær den i tynde skriver. Hak myntebladene groft og rør bade citronskiverne og mynten i din iste.  




Efterlad en kommentar

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.