Accessories og Tasker

Boligtilbehør / Accessories

Alle produkter

Kollektion: Accessories og Tasker


Siden den spæde start har GreenGate lavet boligtilbehør, som bringer smilet frem og emmer af hygge og nostalgi. Alle har en yndlingskop eller et yndlingskrus, men langt de fleste har også en favorittaske. Vidste du, at vi også laver personligt tilbehør og accessories? Alt sammen med vores velkendte, unikke og hyggelige designs?

Vores nylontasker er både smukke og praktiske og kommer i forskellige størrelser. Tag den store taske med på forlænget weekend og pak din hårbørste, lommespejl og andre småfornødenheder i den matchende toilettaske. Hvis du ikke er til nylon, har vi også et stort udvalg af rejsetasker, shoppers og små og store kosmetikpunge i blødt bomuld. Vælg den, der matcher din personlige stil.

Blomster går aldrig af mode, og lige nu trender de også ekstra meget i modebilledet, hvor blomstrede nederdele er et stort hit. Det samme med scrunchies til håret. Hos GreenGate opstod ideen til at producere blomsternederdele og scrunchies med vores egne, unikke designs, da sælgerne skulle af sted på sommermesse. Rygtet gik, at flere af vores medarbejdere på Taarbæklund havde gode sy-færdigheder. Idé blev til handling, og på én smuk sommeraften aften blev der skabt syv flotte nederdele af vores økologiske Ruby sengetøj. Nederdelene var en stor succes og skabte så stor efterspørgsel på messerne, at vi satte vores Carly og Clementine nederdele i produktion. Sæt din nederdel sammen med en klassisk t-shirt og et par sneakers for at opnå et cool, skandinavisk look. Til det mere afdæmpede look kan vi også anbefale vores bløde og hyggelige hjemmesko, som fås i flere blomstrede designs.

Når det er koldt, findes der ikke noget bedre end at svøbe sig i noget blødt og varmt. Det kan være et dejligt uldtæppe eller en god, varm sweater. Et alternativ kan også være en elegant poncho. Vores smukke ponchoer kommer i to farver og er den perfekte gave til dig selv eller dem, du holder af. De er produceret i Sydafrika i det blødeste baby mohair og lavet i en eksklusiv kvalitet, som kan holde i årevis.